fbpx

Medie: Arsenal har budt på Raphinha

Markus Johannessen - 08.07.24

 


Arsenal har tidligere været lune på Raphinha og har nu angiveligt genfundet interessen i den brasilianske kantspiller. London-klubben har efter sigende et tilbud klar til Barca, hvilket både indebærer kapital og spillerbytte.

Det har været et svingende ophold i den catalanske hovedstad for Raphinha, men hans individuelle præstationer i afslutningen af sidste sæson, specielt i Champions League, har vakt opsigt hos mange klubber. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu melder den engelske avis, Evening Standard, at Mikel Arteta har store planer med den 27-årige angriber og at Arsenal ligger klar med et bud til catalanerne. 'The Gunners' fra det nordlige London, vil angiveligt tilbyde Barca 35 millioner euro samt den 25-årige angriber, Eddie Nketia, i bytte for Raphinha.

Eddie Nketia, der ligesom Raphinha har en fortid i Leeds, har svært ved at vinde spilletid i Premier League, men fungerer både på begge kanter og i det centrale angreb. Han er dog ikke en profil, som Barcas ledelse har i overvejelserne, men med en markedsværdi på 30 millioner euro håber Arsenal på, at det kan lokke at kombinere hans underskrift med et fast beløb på 35 millioner euro. 

Der er endnu ingen meldinger om Barcas positionering i forhold til Arsenals bud, men hvis ledelsen vurderer, at de kan lukke en god handel for Raphinhas signatur, peger pilen mod et exit for brasilianeren. Seneste nye er nemlig, at Barca vil gå benhårdt efter Nico Williams denne sommer, hvilket vil efterlade Raphinha med en meget tvivlsom plads i truppen, hvis det realiseres.

// Raphinha
.:FORSIDE:.