fbpx

Avis: Bayern kræver 40 mio. euro for Kimmich

Peter Vyff - 28.06.24

// Joshua Kimmich

Meget tyder på, at Joshua Kimmich snart forlader Bayern München, da hans kontraktforlængelse er gået i vasken. Tyskerne skulle således have sat midtbanespilleren til salg, og han kommer angiveligt til at koste tæt på 40 mio. euro.

Barca er over længere tid blevet sat i forbindelse med den 29-årige Kimmich, der har kontraktudløb med Bayern i 2025. Den tyske klub har ellers forsøgt at forlænge kaptajnens kontrakt, men efter adskillige forhandlinger, lader det nu til at man har opgivet at finde en fælles løsning.

Artiklen fortsætter under annoncen


Landsholdsspilleren er derfor ifølge avisen BILD blevet sat til salg, hvor tyskerne angiveligt kræver omkring 40 mio. euro for ham. Prisen er noget lavere end de hidtige 50 mio. euro, der har været tale om, hvilket skyldes, at man er bange for at miste ham transferfrit til næste sommer.

Bayern er derfor gået på kompromis med prisen, hvilket passer Kimmich fint, da han i flere sæsoner har været klar til at teste sig af i en ny liga. Barca er som nævnt en interessant destination for tyskeren, hvilket i høj grad skyldes udnævnelsen af Hansi Flick, der tidligere har arbejdet sammen med midtbanespilleren.

Kimmich er dog også et varmt transferemne hos både Real Madrid, Manchester City og Liverpool, der alle kan tilbyde ham en bedre kontrakt. Og netop lønnen kan i sidste ende vise sig at være den afgørende forhindring for ledelsen, da han allerede tidligere skulle have afvist et catalansk tilbud.

Barca er dog på vej til at nå i mål med Financial Fair Play, der kan give mere fleksibilitet i lønbudgettet, og håbet hos ledelsen er, at man kan nå det i tide, inden Kimmich skifter andetsteds.

kimmich11F

.:FORSIDE:.