Barca har i flere sæsoner været meldt interesseret i Bayern Münchens Joshua Kimmich. Tyskeren havnede dog forleden i et skænderi med en assistenttræner og det betyder, at han skulle være klar til at forlade klubben.
Barcas ledelse forsøgte i flere sæsoner at være forberedt på Sergio Busquets forestående exit, hvor Joshua Kimmich ofte blev nævnt som en mulig afløser. Catalanerne kom dog aldrig i nærheden af at fravriste midtbanespilleren fra Bayern München.
Artiklen fortsætter under billedet
Barca har dog hele tiden fastholdt interessen i tyskeren, som Joan Laporta og Xavi skulle være store beundrere af. Og eftersom Kimmich har kontraktudløb næste år, ligesom han endnu ikke har taget imod en forlængelse, er Barca ekstra opmærksomme på muligheden for at forstærke sig med landsholdsspilleren.
Og den mulighed blev forleden større, da Bayern München tabte med 3-2 til Bochum. Cheftræneren Thomas Tuchel valgte at udskifte Kimmich i det 63. minut., hvilket angiveligt efterlod midtbanespilleren så sur, at han efter kampen endte i et skænderi med assistentræneren, Zsolt Low.
Kimmich' forhold til trænerstaben skulle derfor nu være på et absolut lavpunkt, og derfor skulle han ifølge avisen BILD, have besluttet sig for at forlade Bayern. Det har åbnet døren for et skifte til Barca, der dog fortsat får svært ved at betale for tyskeren, selvom han er kontraktløs om halvandet års tid.
Storklubber som Manchester City og Paris Saint-Germain meldes samtidig også lune på den 29-årige Kimmich, og catalanerne får derved svært ved at få ham overtalt til at udskyde et eventuelt skifte til 2025, hvor han er transferfri. Barca er samtidig meldt interesseret i netop Thomas Tuchel til at overtage trænerposten efter Xavi, hvilket med stor sikkerhed vil få Kimmich til at fravælge skiftet til Barca.
// Joshua Kimmich