fbpx

Laporta: 'Jeg vil være præsident for Barca igen'

FCBARCELONA.DK - 24.12.19

© Getty Images
// Bartomeu // Joan Laporta

Senest i 2021 skal der være præsidentvalg i Barca og i den forbindelse slog den tidligere præsident i klubben, Joan Laporta, fast, at han forbereder sit kandidatur til at overtage ledelsen i den catalanske storklub.

Det var i et interview med den catalanske radiostation RAC1, at Joan Laporta afslørede sine planer om at stille op til det kommende præsidentvalg, som senest vil finde sted i 2021. Her har Josep Maria Bartomeu siddet på posten i seks år, som er er den periode man vælges for.

'Der er stadigvæk lang tid endnu, så jeg venter med at udtale mig officielt til omkring seks måneder inden valget. Jeg følger udviklingen i Barca meget tæt og jeg er i gang med at forberede en handlingsplan for klubben. Jeg forbereder en forslag for klubbens fremtid' startede Laporta.

'Jeg håber, at jeg kan blive præsident og at Gerard Piqué herefter kan overtage posten fra mig. Jeg betragter ham som den perfekte præsident for Barca. Han kender klubben, han er culé, han kommer fra La Masia, han er den bedste centrale forsvarsspiller i klubbens historie, han har personlighed og han er villig til at arbejde. Han har bevist, at han er klar'.

Til slut udtalte Laporta sig også om Messi og om han tror, at han argentineren stadig spiller når og hvis han bliver præsident. 'Jeg tror, at Messi spiller i flere år endnu. Han kender sig selv særdeles godt og ved hvilke kampe han skal tage. Man kan tydeligt se det på den måde han spiller på nu i forhold til før. Han går længere ned i banen. Barca bør forlænge med Messi så længe han kan og vil spille fodbold. Både i forhold til det økonomiske i klubben, men også i forhold til det menneskelige og det sportslige'.

.:FORSIDE:.