fbpx
Annonce

Messi: 'Jeg har talt meget lidt med Laporta'

FCBARCELONA.DK - 08.06.23

// Lionel Messi

Messi gav sig god tid til at forklare sin beslutning om at tage til Inter Miami, da han i går afslørede sine fremtidsplaner i et interview. Han fortalte, at der ikke var meget kontakt til præsident Laporta og at pengene ikke var det vigtigste.

'I virkeligheden talte jeg meget lidt med præsident Laporta, en eller to gange som maskimalt, men jeg talte meget med Xavi, specielt efter at han kom til klubben. Vi talte om muligheden for at jeg skulle komme tilbage' kom det fra Messi i gårsdagens interview med aviserne Sport og Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Vi var meget forhåbningsfulde og vi talte om jeg i virkeligheden gerne ville tilbage og om det ville være godt for holdet og for ham. Vi holdt kontakten og der kom et tilbud på bordet, men det var hverken formelt eller på skrift, for vi vidste ikke om det kunne lade sig gøre. Intentionen var der, men vi fik ikke talt om penge' fortsætter Messi.

'Hvis det kun havde været et spørgsmål om penge, ville jeg være taget til Saudi Arabien eller et andet sted. Der var virkelig tale om mange penge, men min beslutning handlede ikke om penge' kom det fra argentineren.



.:FORSIDE:.