fbpx

Real Madrid puster Barca i nakken efter sikker sejr

FCBARCELONA.DK - 22.09.24

 


Barca lykkedes med at skabe sig et forspring på fire point i La Liga efter de fem første runder, hvor rivalerne fra Real Madrid spillede et par kampe uafgjort. I går vandt de hvide dog sikkert og dermed er de kun et enkelt point efter Barca.

Real Madrid fik en skuffende start på sæsonen med uafgjorte resultater mod Mallorca og Las Palmas i første og tredje spillerunde. Samtidig har Barca vundet alle sine fem kampe og det gav catalanerne et forspring på fire point efter de første fem runder.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det forspring er dog nu reduceret til et enkelt point, efter at Real Madrid i går aftes hentede en sikker sejr på 4-1 over oprykkerne fra Espanyol.

Holdet fra den spanske hovedstad puster derfor Barca i nakken og det lægger et ekstre pres på Hansi Flick og hans spillere, der i aften skal i aktion på udebane mod Villarreal. Her handler det om at komme hjem med alle tre point og dermed genskabe forspringet på fire point.

Atlético Madrid er også med i topkampen og er fire point efter Barca efter fem under. De møder i aften kl. 21.00 Rayo Vallecano på udebane og har altså også mulighed for at mindske afstanden til Barca, hvis det ikke lykkes for catalanerne at vinde over Villarreal.

Barcas kamp fløjtes i gang kl. 18.30 og den kan ses på TV2 Sport X.

mbappe1F

// La Liga // Villarreal
.:FORSIDE:.