fbpx

UEFA straffer Xavi, Sergi Roberto, Araujo og Barca

FCBARCELONA.DK - 24.05.24

// UEFA

Barcas 1-4 nederlag mod PSG får nu et kedeligt efterspil, for UEFA har idømt både Xavi og Sergi Roberto to kampes karantæne, begge for at brokke sig, samt Araujo en enkelt for sit røde kort. Derudover får Barca en stor bøde.

Det er mere end en måned siden at Barca måtte se sig elimineret af Champions League med et 1-4 nederlag mod PSG. Årsagen til skuffelsen var ikke mindst udvisningen af Ronald Araujo i første halvleg, en meget tvivlsom kendelse der ændrede kampes forløb.

Artiklen fortsætter under annoncen


Først nu har UEFA takseret nogle hændelser i opgøret og helt som ventet får Araujo karantæne i næste europæiske kamp næste sæson for sin udvisning.

Xavi så også rødt i opgøret for at brokke sig. Efter kampen forklarede Xavi, hvad han sagde til dommeren. 'Jeg sagde til han, at han var meget dårlig, at han var en katastofe og at han ændrede alt med udvisningen' lød det dengang. Det har UEFA slået hårdt ned på med to kampes karantæne.

Sergi Roberto, der ikke var på banen, kunne heller ikke undertrykke sin utilfredshed med dommeren og han er også blevet idømt to kampens karantæne for brok.

Barca er samtidig blevet idømt bøde på 58.000 euro for holdets opførsel, for ting der blev kastet på banen og fordi nogle tilskuere løb ind på banen efter slutfløjtet.

xavi139F

.:FORSIDE:.