fbpx

Video: En fuldtallig trup rettede fokus mod Atlético

FCBARCELONA.DK - 22.11.18

// Atletico Madrid

Torsdag formiddag vendte de sidste landsholdspillere tilbage til træningen på Ciutat Esportiva i Barcelona, hvor de deltog i den næstsidste træning inden lørdagens kamp i den spanske liga på udebane mod Atlético Madrid.

Valverde kunne torsdag glæde sig over, at alle landsholdspillere var tilbage ved træningen. De sidste spillere til at tilslutte sig træningen efter landsholdspausen var Arthur, Suárez, Dembélé, Rafinha og Vidal, som alle trænede med. Derudover trænede Miranda og Riqui Puig fra Barca B med.

Philippe Coutinho trænede igen med på normal vis og meget tyder på, at han som minimum er med på bænken på Atlético. Her må Barca se bort fra Rakitic, Samper og Vermaelen, som alle er ude med skader.

Barca-spillerne træner for sidste gang fredag aften, inden man lørdag morgen rejser til Madrid. Lørdagens opgør på Wanda Metropolitano fløjtes i gang klokken 20.45 og kan kun streames på Strive Sport.

Se en video fra torsdagens træning her.

.:FORSIDE:.