fbpx

Overblik: Sådan ser det ud for de udlejede spillere

FCBARCELONA.DK - 08.07.24

 

Når Hansi Flick på onsdag indleder den nye sæson, vender der seks udlejede spillere tilbage til klubben, men Ikke mange af dem ventes at trække i Barca-trøjen den kommende sæson. Få her overblikket over deres situation.

Ansu Fati, Eric García, Pablo Torre, Julian Araujo, Clement Lenglet og Alex Valle spillede på lejeaftaler i andre klubber den forgangne sæson og spørgsmålet er nu, hvad der sker med dem.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ansu Fati:
Hans sæson i Brighton blev ingen succes og mest tyder på, at Barca vil forsøge at sælge angriberen. Måske man dog venter og ser tiden af, for hvis det ikke lykkes at hente en kantspiller til venstre side, som f.eks. Nico Williams, får Fati måske chancen alligevel.

Eric García:
Han havde en formidabel sæson i Girona, hvor han hovedsageligt spillede højre back. Barcas forsvar er dog allerede godt besat, så det tegner til en exit for catalaneren. Alligevel kan man ikke helt afskrive Garcías muligheder, for meget kan ske på transfermarkedet, da der kan komme bud på f.eks. Ronald Araujo eller Andreas Christensen, som man ikke kan afslå.

Pablo Torre:
Han tog ikke det skridt frem i lejeopholdet hos Girona, som man havde håbet på. Da Barcas midtbane i forvejen er stærkt besat, tegner det til endnu en lejeaftale eller et decideret salg. Det er svært at se Torre i Barca næste sæson.

Julian Araujo:
Mexicaneren havde en flot sæson hos oprykkerne Las Palmas. Alt tyder på at Hansi Flick er klar til at give højrebacken chancen, muligvis som backup for Joao Cancelo, hvis det lykkes at holde på ham.

Clement Lenglet:
Franskmanden indgår ikke i planerne og kommer ikke til at spille for Barca mere. Han bliver dog svær at sælge, da ingen vil matche den løn han hæver i Barca. Derfor bliver det nok til endnu en lejeaftale.

Alex Valle:
Venstrebacken har haft en flot sæson hos Levante i næstbedste række, men det er uvist om Hansi Flick finder den 20-årige spiller god nok til førsteholdet. Meget vil komme til at afhænge af indsatsen i sæsonopstarten og træningskampene i USA. Alternativet er endnu en lejeaftale, da Barca stadig tror på Valles potentiale.

julianaraujo4F

.:FORSIDE:.