fbpx

Så er januars transfervindue åbent!

FCBARCELONA.DK - 01.01.20

© Getty Images

Vi skriver i dag den 1. januar og det betyder, at januars transfervindue er åbent frem til den 31. Barca har allerede været aktiv med udlejningen af Carles Aleñá og det er sandsynligt, at der sker flere ændringer i truppen.

Januar vil utvivlsomt blive fuld af rygter, som det altid sker når et transfervindue er åbent. Det er sportschef Eric Abidal der har ansvaret for Barcas dispositioner i transfervinduet og han får måske en travl måned.

Barca har ellers ikke tradition for at være særlig aktiv når et transfervindue åbner midt på sæsonen, men denne vinter bliver måske anderledes. En kendsgerning er det i hvert fald, at Barca allerede inden nytår meddelte, at man lejer Aleñá ud til Betis for resten af sæsonen.

Meget tyder på, at der bliver tyndet yderligere ud i truppen i januar måned. Todibo rygtes kraftigt til Milan på en lejeaftale og Arturo Vidal kan meget vel være på vej til Inter. Sidstnævnte skift ser dog ikke nemt ud, for Ernesto Valverde ønsker angiveligt at beholde chileneren frem til sommer.

Også Rakitic har været rygtet væk, men ikke mange regner med, at der sker noget med kroaten her i januars transfervindue.

Der virker heller ikke sandsynligt, at Barca vælger at forstærke sin trup her midt på sæsonen. Valverde forventes i stedet at trække yderligere på spillere fra B-holdet som gør det godt, som f.eks. Ansu Fati, Carles Pérez, Riqui Puig og Ronald Araujo.

.:FORSIDE:.