fbpx

Presset Vidal: 'Det hele føles som et mareridt'

Anders Lang Jensen - 05.04.20

© Getty Images
// Arturo Vidal

Barcas midtbanemand Arturo Vidal er, ligesom resten af verden, præget af den nuværende corona-pandemi. Spanien er et af de absolut hårdest ramte lande, og chileneren er bekymret og presset over situationen lige nu.

Barca-truppen træner fortsat hjemmefra med et træningsprogram udleveret fra klubbens fysiske stab. Men situationen er naturligvis mildest talt ikke almindelig i disse tider.

'Det hele har været utrolig mærkeligt. At være hjemme hver eneste dag, at se mennesker dø over hele verden – det er forfærdeligt. Jeg er konstant bekymret, og jeg føler, at jeg er i et mareridt, som bare bliver værre og værre' siger Vidal til avisen Marca.

'Jeg er meget ked af det over alt det her, fordi ingen ved, hvornår det ender. Jeg har aldrig troet, at sådan noget her overhovedet kunne ske. Vi er bare nødt til at være der så meget for hinanden som muligt' slutter chileneren.

.:FORSIDE:.