fbpx

Officielt: Truppen mod Real Sociedad er udtaget

FCBARCELONA.DK - 06.03.20

// Real Sociedad

Truppen til lørdagens opgør mod Real Sociedad er blevet offentliggjort og den er uden Arthur, der har nogle problemer. I stedet er der blevet plads til Riqui Puig blandt de 18 udtagne spillere.

Truppen ser således ud:

Ter Stegen, Neto, Semedo, Piqué, Umtiti, Lenglet, Alba, Junior, Busquets, Rakitic, Vidal, De Jong, Puig, Messi, Griezmann, Fati, Braithwaite og Collado.

Arthur oplevede nogle smerter ved træningen i dag og derfor valgte Quique Setién at se bort fra brasilianeren, da truppen til lørdagens kamp skulle udtages. Arthurs fravær betyder en udtagelse af den unge Riqui Puig, som man ellers ikke har set meget til på det seneste.

Ellers byder truppen ikke på overraskelser. Setién må fortsat undvære de skadede Dembélé, Suárez og Sergi Roberto, så alle disponible førsteholdsspillere er udtaget og derfra suppleres der altså op med Fati, Puig og Collado fra B-holdet.

.:FORSIDE:.