fbpx

Barca til afgørende møde om Napoli-kampen

FCBARCELONA.DK - 10.03.20

© Getty Images
// Champions League // Napoli

Her til morgen holder Barca møde med de catalanske myndigheder for at drøfte situationen omkring kampen mod Napoli om en uge. På mødet kan det meget vel blive besluttet, at kampen spilles uden tilskuere.

Det er det catalanske sundhedsministerium der har bedt Barca om et møde, for at drøfte tiltag der mindsker risikoen for spredning af corona-virussen. For Barca er det Oscar Grau, Albert Soler og Ramon Canal der møder op. Sidstnævnte har ansvaret for Barcas lægestab.

Øverst på dagsorden står kampen næste onsdag mod Napoli i Champions League. Her er der stor sandsynlighed for, at myndighederne anbefaler at spille kampen på et tomt Camp Nou, ligesom det forventes at Barca følger anbefalingen.

Hvornår der kommer en melding fra mødet er uvist, men det er i alles interesse at få en afklaring så hurtigt så muligt, da mange tilhængere med billet til kampen, har brug for vished om hvad der sker.

Hvad der samtidig trækker i retning af et tomt Camp Nou er, at Italien i går lukkede helt ned for udrejse af landet, hvilket vil forhindre de 5.000 Napoli-fans med billet til opgøret på Camp Nou, at være til stede.

Ovennævnte foto er fra oktober 2017, da Barca spillede på et tomt Camp Nou som følge af politisk uro i Catalonien, efter en afstemning om selvstændighed.

.:FORSIDE:.