fbpx
Annonce

Journalist: Barca udskyder købet af Vitor Roque

Peter Vyff - 08.06.23

// Vitor Roque

Barca er siden årsskiftet blevet sat i forbindelse med Vitor Roque fra Athletico Paranaense. Catalanerne har dog ikke råd til brasilianeren på nuværende tidspunkt, og derfor er skiftet nu angiveligt blevet udskudt til næste sommer.

Ledelsen har travlt med at danne førsteholdstruppen til næste sæson, hvor holdet skal stå konkurrencedygtigt, især med tanken om at spille med om Champions League-trofæet. Barca er dog fortsat stærkt begrænset på transfermarkedet, hvilket skyldes den økonomiske situation, som der endnu ikke helt er styr på.

Catalanerne skal derfor arbejde ekstra hårdt for at få udfyldt hullerne i truppen. Xavi har angiveligt bedt om at få en erstatning for Sergio Busquets på midtbanen, en højre back til startopstillingen, samt en backup for Robert Lewandowski oppe i front.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 18-årige brasilianer menes at koste tæt på 45 mio. euro, hvilket er et urealistisk højt beløb på nuværende tidspunkt for Barca. Roques pris er dog ikke unaturlig høj, da han har tiltrukket sig massiv interesse siden årsskiftet, hvor han i 30 kampe har budt ind med hele 15 scoringer og 4 assists.

Ledelsen er derfor fortsat interesseret i Paranaense-spilleren, og håbet er derfor at det er muligt at hente brasilianeren til næste sommer. Det er dog noget af et sats, da Arsenal og Paris Saint-Germain også har meldt sig som bejlere til Roque, der dog angiveligt foretrækker at skifte til Barca.

Landsholdsangriberen er dog lige nu prioriteret lavere end signingen af Ilkay Gündogan, og taget økonomien i betragtning, så er der måske ikke plads til købet af Roque i sommerpausen. Brasilianeren ender dog forhåbentlig med at afvise samtlige tilbud fra andre klubber således, at han er at finde på Camp Nou til næste år.

.:FORSIDE:.