fbpx

El Clásico kan betegnes som en 7-point kamp!

FCBARCELONA.DK - 01.03.20

© Getty Images
// El Clásico // Real Madrid

Mange er bekendt med begrebet 'en 6-point-kamp' når to direkte rivaler mødes i et indbyrdes opgør. I aftenens El Clásico er der dog mere tale om en 7-point-kamp på grund af de spanske regler om pointlighed.

Vinderen af El Clásico får 3 point, mens taberen går glip af 3 point. Vinder Barca får de 5 points forspring, mens Madrid med en sejr ville komme 1 point foran. Derfor kan det siges, at der er 6 point på spil i noget der ligner et direkte opgør om mesterskabet.

I dette tilfælde er det dog mere korrekt at tale om en '7-point-kamp', for vinderen af aftenens kamp vil samtidig være bedst indbyrdes. Hvis Barca og Madrid slutter ligaen med lige mange point, går mesterskabet til det hold, der er bedst indbyrdes, uanset målscoren. Derfor vil en sejr i aften reelt være et point mere værd, da første opgør på Camp Nou sluttede 0-0.

Vinder Barca i aften, skal Madrid altså hente seks point ind på Barca, for at tage førstepladsen. Da de modsat ville have været et point foran Barca med en sejr, er det reelt 7 point der er på spil på begge mandskaber.

Uanset komplicerede regnestykker, står vinderen af aftenens Clásico styrket i kampen om mesterskabet.

Idé og kilde: Jonas Bøge

.:FORSIDE:.