fbpx

Får Napoli lov til at rejse til Barcelona?

FCBARCELONA.DK - 09.03.20

© Getty Images
// Champions League // Napoli

Alt i mens man i Barcelona overvejer om Champions League kampen mod Napoli på Camp Nou skal spilles uden tilskuere på grund corona-virussen, er der nu tvivl om Napoli i det hele taget får lov til at rejse til Catalonien.


Den italienske regering har bogstaveligt talt sat hele landet i karantæne i et forsøg på at bremsen smitten af corina-virussen, som landet er så hårdt ramt af. Der er strenge restiktioner for hvor man må begive sig hen og landet er nærmest lukket ned. Samtidig er alle sportslige arrangementer aflyst frem til den 3. april, så der er virkelig tale om drastiske tiltag.

Nu er der så opstået tvivl om italienske sportsfolk får lov til at forlade landet, hvilket også gælder de fodboldhold der deltager i europæiske turneringer. Derfor er der en reel risiko for, at Napoli ikke får lov til at rejse til Barcelona til kampen den 18. marts.

Italiens regering kan kun bestemme over lokale begivenheder, så de kan ikke aflyse en Champions League kamp. UEFA har indtil nu ikke meldt noget ud om, at corina-virussen får konsekvenser for afviklingen af diverse kampe, men man accepterer de spilles uden tilskuere.

Derfor tyder alt på, at kampen på Camp Nou om en uges tid spilles som planlagt, men selvfølgelig kun hvis Napoli møder frem. Hvis de ikke gør det, bliver det spændende at se hvad UEFA vælger at gøre.

Der er ingen tvivl om, at den aktuelle  situartion er helt atypisk og uden fortilfælde, så alle skal forsøge at finde løsninger under meget svære vilkår.

.:FORSIDE:.