fbpx
Annonce

Font: 'Det bliver et opgør mellem mig og Laporta'

FCBARCELONA.DK - 05.01.21

// Font

Præsidentkandidaten Victor Font er overbevist om, at valget bliver et opgør mellem ham og Joan Laporta, et valg han betegner som fortid mod nutid. Han kommenterer også Xavis og Jordi Cruyffs roller i hans projekt.

'Ud fra den information vi har, bliver det et opgør mellem Laportas kandidatur og vores. Det bliver en model fra fortiden mod en model for fremtiden. Ved at være nostalgiske, kan vi ikke skabe en fremtid' kom det fra ham i en dokumentar.

Der skal 2.257 underskrifter fra medlemmer, for at komme på stemmesedlen. 'Uanset hvem der når antallet af underskrifter er jeg sikker på, at det bliver en kamp mellem den tidligere model og den der kommer nu' fortsatte han.

Han glæder sig til valget den 24. januar, men er forberedt på, at det kan blive udskudt af de catalanske sundhedsmyndigheder. 'Vi arbejder ud fra, at valget holdes den 24. januar, men det skal garanteres, at rigtig mange kan stemme. Desværre kan vi ikke kontrollere situationen omkring pandemien og vi følger udviklingen. Det vigtigste er, at medlemmerne kan stemme' sagde han.

Til sidst blev han spurgt, om Xavi og Jordi Cruyff har indvilget i, at være en del af Fonts projekt. 'Vi har fået tilladelse til at forklare det projekt som vi arbejder på, men vi beder dem ikke om at de står frem og beder om stemmer. Jeg er sikker på, at Xavi og Jordi Cruyff vil kunne udnytte holdets talent og få det maksimale ud af det. Hvis vi vinder valget, begynder de begge at arbejde for Barca så hurtigt som muligt' var hans svar.

.:FORSIDE:.