fbpx

Første El Clásico i 17 år uden scoringer

FCBARCELONA.DK - 19.12.19

© Getty Images
// El Clásico

Onsdagens El Clásico blevet noget af en fuser, da Barca og Real Madrid efter 95 minutters spil måtte forlade banen med slutstillingen 0-0. Det er første gang i 17 år, at de to rivaler går fra banen i et indbyrdes opgør uden at score.

El Clásico er ellers normalt garant for flot spil, lækre detaljer, dramatik og ikke mindst flotte mål. Sådan gik det dog ikke onsdag aften, hvor sæsonens første og udskudte El Clásico endte i en fuser uden scoringer.

Der var dog chancer i begge ender - flest til gæsterne fra Real Madrid, som kunne have sørget for mål i aftenens El Clásico. Barca havde også en lille håndfuld store chancer og især Jordi Alba misbrugte en mulighed helt alene igennem, hvor han sendte bolden forbi mål. Også Messi og Suárez havde store chancer i feltet, hvor de begge meget atypisk slet ikke ramte bolden.

Gårsdagens opgør mellem Barca og Real Madrid er det første målløse El Clásico i 17 år. Man skal helt tilbage til den 23. november 2012, for at finde den sidste målløse El Clásico. Dengang stillede Barca med spillere som Kluivert, Riquelme, Xavi, Cocu, Puyol og Frank de Boer.

Med det uafgjorte El Clásico er Barca fortsat på førstepladsen i La Liga med samme antal point som Real Madrid, men med en bedre målscore.

.:FORSIDE:.