fbpx

Guardiola: 'Det er altid specielt at møde Barca'

Peter Vyff - 30.07.24

// Pep Guardiola // USA // Manchester City

Barca tager i nat hul på deres USA-turné, når man står overfor Manchester City i Orlando. Storholdenes møde er også et gensyn med Pep Guardiola, der forud for kampen kun havde gode ting at sige om Barca.

Den nye sæson står snart for døren, og Barca er derfor rejst til USA for at spille en række træningskampe for at teste formen af. Catalanerne møder i første kamp Manchester City, inden man tager til New York for at spille mod Real Madrid, og afslutningsvist krydser man klinger med AC Milan i Baltimore.

Barcas møde med Manchester City er altid specielt, og især for Pep Guardiola, der har en stærk tilknytning til det catalanske storhold. City-træneren deltog forud for aftenens kamp i et pressemøde, hvor han kun havde godt at sige om Barca og deres spillere.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Mødet med Barca:
'Det er altid specielt at møde Barca. Det er mit livs klub. For mig er det altid en ære at spille mod dem'.

Indtrykket af Lamine Yamal:
'Rodri fortæller mig altid imponerede ting om Lamine Yamal. Han er en ekstraordinær spiller, og det er ikke uden grund, at Xavi gav ham debut. Men jeg er sikker på, at han kommer til at have op- og nedture, men han skal forholde sig helt rolig - han har hele livet foran sig'.

Arbejdet i La Masia:
'La Masia svigter aldrig, og denne generation er helt spektakulær. Jeg ved ikke, hvad forældrene giver dem at spise, men de ser ud til at flyve afsted. Barca har et rigtig godt fundament med Cubarsí, Gavi, Balde og Lamine, og de har altid formået at tilføje gode spillere fra udlandet'.

Joan Laportas ledelse:
'Jeg er der ikke til dagligt, så jeg ved det ikke. Tro mig, hvis jeg vidste det, så havde jeg ringet og givet ham mit synspunkt. Men jeg befinder mig meget langt væk fra klubben, og jeg har været i udlandet i lang tid'.

Hvilken Barca-spiller han kunne finde på at købe:
'De har rigtig mange gode spillere, og de er ikke til salg. Det har præsidenten allerede fortalt mig, og det siger jeg ikke for sjov'.

Hansi Flick:
'Jeg håber det bedste for ham. Han er en enestående person. Han har stået i spidsen for et imponerede hold i Bayern, der dominerede det hele. Jeg mødte ham i dag og ønskede ham alt det bedste. Jeg håber alt går godt, både for ham og for Barca'.

Robert Lewandowski:
'Lewandowski er en fantastisk spiller. Jeg har trænet ham, og jeg ved udemærket, hvad han er i stand til på en bane. Jeg har set ham score fire mål på ti minutter'.

guardiola1F

.:FORSIDE:.