FCBARCELONA.DK - 07.10.24
Jules Koundé startede i søndagens kamp mod Alavés på bænken for første gang i denne sæson og det var der en helt særlig grund til. Det var nemlig en straf fra Hansi Flick, da franskmanden kom sent inden kampen.
Ingen søndagens kamp mod Alavés havde Koundé ellers spillet samtlige minutter for Barca i denne sæson - nemlig 900 ud af 900 mulige. Det blev der søndag lavet om på, da den franske forsvarsspiller måtte tage plads på bænken fra opgørets start.
Nu afslører den catalanske avis Sport så, at det ikke var for at spare Koundé eller af taktiske årsager, at Hansi Flick henviste ham til bænken. Meningen var nemlig, at franskmanden skulle være startet på højre back, men ved kampstart var den plads gået til Hector Fort.