fbpx

Har La Liga bevidst givet Barca en lille fordel?

FCBARCELONA.DK - 08.10.24

 


Barca topper ligatabellen efter ni runder, der har budt på otte sejre og et nederlag. Det til trods for, at holdet kun har spillet på hjemmebane tre gange. Kampprogrammet er atypisk for Barca og ligner lidt en tjeneste fra La Liga.

Det ligger fast, at La Liga ikke har indflydelse på kampprogrammet for sæsonen, for det sker ved lodtrækning. Alligevel kan man få den tanke, at La Liga har skelet til, at Barca forventes at spille anden halvdel af sæsonen hjemme på Spotify Camp Nou. Det er i hvert fald iøjenfaldende, at Barca spiller relativt få hjemmekampe frem mod årsskiftet.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I går meldte Barca ud, at man forventer at kunne spille igen på Spotify Camp Nou i slutningen af december, hvor de tager imod Atlético Madrid i 18. spillerunde.

I de 17 foregående runder vil Barca have spillet blot syv hjemmekampe og hele ti udekampe. Dermed venter der 12 hjemmekampe i de sidste 21 runder. Disse hjemmekampe vil blive spillet på Spotify Camp Nou, hvis planen holder om første kamp mod Atlético den 21. eller 22. december.

Det vil være en kæmpe fordel for Barca at spille på Spotify Camp Nou fremfor Estadi Olímpic, som tilhængerne aldrig rigtig har taget til sig. Det vil give et ekstra boost at vende tilbage til den sædvanlige hjemmebane, hvor der i første omgang bliver plads til 62.000 tilskuere. Her bliver fremmødet med garanti meget højere end på Estadi Olímpic og også økonomisk vil det hjælpe klubben.

Der har været forlydender om, at Barca i sommer anmodede La Liga om, at indlede sæsonen på udebane, så man kunne få mange kampe hjemme på Spotify Camp Nou. Ønsket blev angiveligt afvist, men kampprogrammet indikerer alligevel, at La Liga måske har gjort klubben en lille tjeneste.

La Liga har ikke indflydelse på rækkeføljen af kampene, men det har de på fordelingen af hjemme- og udekampe og det er her at Barca muligvis er blevet tilgodeset.

gol12F

// La Liga
.:FORSIDE:.