fbpx

Journalist: Barca prioriterer nu Olmo højere end Nico

Peter Vyff - 01.08.24

// Dani Olmo // Nico Williams

Barca har siden startet af transfervinduet forsøgt at hente Nico Williams til klubben. Spanieren har dog fortsat ikke taget stilling til sin fremtid, og ledelsen har derfor besluttet sig for at gøre Dani Olmo til deres førsteprioritet i stedet.

Ledelsens forsøg på at købe Nico Williams er lige så langsomt løbet ud i sandet de sidste par dage. Den hurtige kantspiller menes stadig at være i tvivl om, hvad der skal ske efter sommerferien, men meget har tyder på, at han kunne finde på at tage endnu en sæson hos Athletic Club, hvor han angiveligt kan se frem til at få en stor lønforhøjelse.

Og skulle det ende sådan, er det et hårdt slag for Barca, og især Joan Laporta, der har været ude i medierne og bekræfte interessen for Nico. Catalanerne er derfor nødsaget til at hente en anden stjerneforstærkning, og derfor har man ifølge journalisten Florian Plettenberg fra Sky Germany skiftet fokus til Dani Olmo fra RB Leipzig.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Midtbanespilleren er efter sigende meget opsat på at skifte til Barca, hvor han tidligere har slået sine folder på talentakademiet, La Masia. Olmos engagement har derfor fået ledelsen til at prioritere ham højere end Nico, hvor man efterhånden er ganske frusteret over hans manglede beslutningstagen.

Catalanerne er derfor også meget håbefulde omkring det seneste tilbud man skulle have sendt afsted på Olmo. Barcas bud skulle ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano indeholde en fast betaling på 55 mio. euro, samt en potentiel bonus på yderligere 4 mio. euro, der afhænger af hans individuelle præstationer.

Tyskerne kan samtidig forvente at få yderligere 3 mio. euro, hvis Barca lykkes med at hjemtage en række titler, deriblandt det spanske mesterskab. Italieneren tilføjer samtidig også, at parterne allerede skulle være blevet enige om de personlige vilkår med en kontrakt indtil 2030.

Beslutningen om at dreje fokus fra Nico til Olmo har dog ikke været nem for ledelsen, men det er et klart tegn på, at man har forpligtet sig til at forstærke spillertruppen til sommer. Og med to uger indtil sæsonstart, har Barca ikke tonsvis af tid til at vente.

.:FORSIDE:.