fbpx

L'Equipe: Barcas skyld at Dembélé er skadet

FCBARCELONA.DK - 03.03.20

© Getty Images
// Ousmane Dembélé

Hvorfor bliver Ousmane Dembélé skadet så ofte efter skiftet til Barca, i modsætning til da han spillede for Dortmund? Avisen L'Equipe beskylder direkte Barca for selv at være årsag til problemerne.

Den ene skade har nærmest fulgt den anden, efter at Dembélé kom til Barca i sommeren 2017. Det har betydet at den franske angriber aldrig for alvor har fundet det niveau man så i Dortmund og som fik Barca til at købe ham. Lige nu sidder Dembélé ude resten af sæsonen efter en låroperation.

Den store franske sportsavis L'Equipe kommer i dag med sit bud på, hvor Dembélé oplever disse tilbagevendende skader i begge lår og det er ikke behagelig læsning for Barcas trænerstab. De får nemlig skylden for, at skaderne vender tilbage.

'Dembélés fysiologi i kombination med Barcelonas måde at træne på, er en afgørende faktor. Han er eksplosiv og hurtig og han belaster sin muskulatur som en sprinter. Træningen i Barceona hverken forbereder ham på disse anstrengelser eller forebygger eventuelle skader. 90% af hans løb i kampene er spint, mens det kun er 20% ved træningen' skriver avisen blandt andet på baggrund af GPS-målinger på spilleren.

'Der er ikke sammenhæng mellem kravene i kampene og træningen. Man træner i det tempo som spillere som Piqué, Messi og Busquets sætter' fortsætter den franske avis.

L'Equipe fortæller videre, at Frenkie de Jong angiveligt har ansat en personlig træner, fordi træningen i Barcelona er langt mindre fysisk krævende, end han oplevede i Ajax.

Om der er hold i beskyldningerne fra L'Equipe er svært at sige, men det er helt sikkert noget som den catalanske presse vil tage op og spørge ind til, næste gang Quique Setién holder pressemøde.

.:FORSIDE:.