fbpx

La Masia lukket ned på grund af coronavirus

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 13.03.20

© Getty Images
// La Masia

FC Barcelona har annonceret, at fodboldakademiet La Masia vil være lukket ned de kommende to uger for at modvirke spredningen af coronavirus. Beslutningen falder i takt med, at alle spanske fodboldkampe de kommende uger er blevet udskudt.

Som følge af den hidsige spredning af coronavirus har Barca besluttet at sende alle deres unge talenter fra La Masia hjem til deres familier. Beslutningen blev truffet i takt med, at det spanske fodboldforbund RFEF har valgt at udsætte samtlige kampe på ubestemt tid, med undtagelse af de to stærkeste rækker - La Liga og Segunda División, der i første omgang er suspenderet i to uger.

I de kommende to uger vil La Masia-spillerne derfor modtage deres almindelige undervisning på afstand ved hjælp af de samme værktøjer, som tages i brug i forbindelse med eventuelle landsholdudtagelser, men vil altså denne gang omfatte alle.

Det er første gang i La Masias historie, at der bliver helt stille på træningsbanerne i alle kategorier og sportsgrene i så lang tid. La Masia blev etableret tilbage i 1979, hvor det først lå ved siden af Camp Nou, for i 2011 at flytte til de nuværende faciliteter på klubbens træningsanlæg Ciutat Esportiva Joan Gamper i bydelen Sant Joan Despí.

.:FORSIDE:.