fbpx

Landstræner bebrejder Barca for Lewandowskis formdyk

Markus Johannessen - 23.05.24

// Robert Lewandowski

Sidste kamp i denne sæson nærmer sig og Lewandowski har placeret sig på måltavlen 25 gange, hvilket er hans laveste præstation inden for det sidste årti. Ifølge den polske landstræner, Michal Probierz, er dette Barcas skyld. 

Den 35-årige angribers målstatistik har ikke ligget så lavt siden hans første sæson i Bayern-trøjen i 14/15-sæsonen. Efter en fremragende ankomst hos catalanerne, hvor han kvitterede med 18 mål i 20 kampe, har han oplevet et dalende niveau, været fysisk svækket og haft svært ved at genvinde formen. 

Hans niveau er gradvist faldet til det punkt, hvor Barca vil overveje at lade ham gå, hvis der kommer et godt tilbud. Med 35 år og omtrent 17 år med professionel fodbold i bagagen, kan det argumenteres, at Lewandowski befinder sig i sin karrieres efterår. Men ikke hvis man spørger den polske landstræner, Michal Probierz. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Hos det polske medie, TVP Sport, har Michal Probierz stillet op til interview i optakten til EM, hvor han blandt andet udtalte sig om Lewandowski og hans situation i Barca. Her var han klar i mælet og mener udelukkende, at angriberens udfordringer skyldes hans omgivelser. 

'Robert er Barcas topscorer, og man må bare sige, at holdet ikke har hjulpet ham til at blive det. Han er ofte i en god position til at score, men bolden når jo aldrig frem til ham. I den sidste kamp, da han endelig fik en aflevering, scorede han et meget flot mål, så der kan man bare se' lød det fra den polske landstræner, der også havde en kommentar til Barcas generelle form. 

'Barca er i forfærdelig form, og Robert er den spiller, der forsøger at løfte holdet, men der kom et tidspunkt, hvor Barca faldt ud af kampen om titlerne, og hele holdets moral faldt' afsluttede Michal Probierz. 

Selv håber Lewandowski på at opfylde sin kontrakt hos catalanerne, da han føler sig godt tilpas på holdet og han og familien ønsker at blive boende i Barcelona. 

.:FORSIDE:.