fbpx

Lionel Messi træner med igen

FCBARCELONA.DK - 08.06.20

© FC Barcelona
// Lionel Messi

Der var gode nyheder ved mandagens træning på Ciutat Esportiva i Barcelona. Her kunne man se Lionel Messi træne med på normal vis igen efter at have siddet ude med en mindre skade i det ene inderlår.

Leo Messi blev i slutningen af sidste uge meldt skadet af klubbens læger, da han havde pådraget sig en forstrækning i højre lår. Heldigvis var der ikke tale om nogen alvorlig skade og argentineren kunne nøjes med at genoptræne for sig selv i et par dage.

Mandag morgen var Messi så tilbage sammen med holdkammeraterne, hvor han deltog i træningen på træningsanlægget Ciutat Esportiva på helt normal vis. Dermed er argentineren altså kommet sig over forstrækningen og er derfor klar til lørdagens kamp i ligaen på udebane mod Mallorca.

Messi er endnu ikke blev officielt klarmeldt af klubbens læger, men det forventes at ske i løbet af de kommende dage.

.:FORSIDE:.