fbpx

Manchester United meldes meget lune på Fermín López

FCBARCELONA.DK - 18.06.24

// Fermin Lopez

21-årige Ferín López har fået sit helt store gennembrud denne sæson og det har givet ham en plads i den spanske EM-trup. Nu er der meldinger om, at Manchester United har budt 30 mio. euro for midtbanespilleren.

Det er ingen overraskelse, at der er interesse om Fermín, for han har virkelig grebet chancen denne sæson. hvor han er blevet blandt de mest scorende spillere i Barcas trup.

Artiklen fortsætter under annoncen


Uniteds træner Erik ten Hag skulle være så begejstret for den 21-årige La Masia spiller, at han har bedt sin klub sende et bud afsted. Det skulle lyde på 30 mio. euro, men svaret kom angiveligt hurtigt fra Barca og det var som ventet et klart nej. Det fortæller avisen Sport.

Barca har ingen intentioner om at skille sig af med Fermín López, der spås en hovedrolle på det catalanske mandskab i mange år, hvor han kan blive en del af grundstammen på midten med andre unge spillere som Gavi og Pedri.

Fermín er med ved EM, hvor han dog ikke kom på banen i Spaniens første kamp, hvor Kroatien blev besejret med 3-0. Spaniens næste kamp er topbraget mod Italien på torsdag.

fermin20F

.:FORSIDE:.