fbpx

Medie: Barca forbereder forlængelse til Messi

Anders Lang Jensen - 14.03.20

© Getty Images
// Lionel Messi

Argentinske Lionel Messis kontrakt med Barca står til at udløbe i sommeren 2021 og derfor starter de indledende manøvrer fra klubbens side frem mod en kontraktforlængelse nu. Barca gør angiveligt  klar til et stort kontrakttilbud.

Snakken går angiveligt allerede mellem parterne ifølge mediet El Desmarque. Og Barca ønsker at forlænge Messis kontrakt med yderligere to år, så den får udløb i sommeren 2023. Lønmæssigt vil argentineren komme et nyt skridt fremad og årslønnen vil angiveligt komme til at lyde på 50 millioner euro.

Den nuværende kontrakt indeholder en klausul, som gør, at Messi til hver en tid kan forlade klubben, hvis han ønsker det og den klausul ventes fortsat at gælde. Argentineren har dog ved flere lejligheder gjort det klart, at hans store mål er at afslutte karrieren i Barcelona.

Messi vil med denne potentielt nye aftale blive den med afstand bedst betalte sportsudøver i verden. Og det forventes ikke at blive noget synderligt problem at finde frem til fælles enighed om aftalen, der med stor sandsynlig annonceres inden sæsonen er slut.

.:FORSIDE:.