fbpx

MSN-trioen genforenes i julen

FCBARCELONA.DK - 26.12.19

// Neymar // Lionel Messi // Suárez

Luis Suárez er hjemme i Uruguay på juleferie og her benytter han lejligheden til at fejre sin 10 års bryllupsdag. Her er Messi og Neymar blandt de inviterede og spørgsmålet er, om de tre vil tale om muligheden for en genforening i Barca.

Trods Neymars skifte til PSG i 2017, holder han stadig en tæt kontakt med Messi og Suárez. Det berømte MSN-trekløver forenes i dag i festligt lag, når Suárez fejrer sin 10 års bryllupsdag med sine kone Sofia.

Neymar kæmpede som bekendt hårdt for at vende tilbage til Barca i sommer, noget som PSG modsatte sig. Da det hele var ved at spidse til, foreslog Barcas spillere klubbens ledelse, at de kunne udskyde nogle af sine bonusser, så Barca kunne få råd til Neymar. Det viser med tydeligt, at de tidligere holdkammerater gerne vil have Neymar tilbage.

Når de tre mødes igen i aften, får de helt sikkert lejlighed til at drøfte Neymars situation i PSG. Der er næppe tvivl om, at han vil gøre et nyt forsøg på at komme væk og spørgsmålet er så, om Barca er klar til at tage ham tilbage. Messi og Suárez er helt sikkert ikke i tvivl. De ser gerne brasilianeren i Barcas trøje igen.

.:FORSIDE:.