fbpx

Officielt: Messi får forlænget sin juleferie

FCBARCELONA.DK - 27.12.20

© Getty Images
// Lionel Messi

Leo Messi er ikke med når Barca på tirsdag tager imod Eibar på Camp Nou. Med klubbens tilladelse har han fået lov til at forlænge sin juleferie i Argentina og han vender derfor først tilbage til træningen i det nye år.

Det er Barca der har meldt ud omkring de ændrede planer med Messi, der ellers var forventet tilbage til Barcelona i dag for at træne med holdkammeraterne, efter fire fridage i forbindelse med julen.

Messi er dog blevet hjemme i Argentina, hvor han har holdt jul med familien. Det er sket i aftale med klubben, der har accepteret at Messi står over til kampen på tirsdag mod Eibar. Messi tog til Argentina i et privatfly umiddelbart efter kampen mod Valladolid i tirsdags.

Det meddeles samtidig, at Messi støder til træningen for at forberede kampen mod Huesca den 3. januar. Det betyder, at Messi træner med igen den 1. januar.

Dermed ligger det altså fast, at Koeman må klare sig uden Messi tirsdag aften mod Eibar.

.:FORSIDE:.