fbpx

Olmo er tvivlsom til Spaniens landskamp i aften

FCBARCELONA.DK - 08.09.24

 


Det fortsætter med at strømme ind med bekymrende meldinger om de Barca-spillere, der er afsted for at spille landskampe. Senest er Dani Olmo meldt tvivlsom til Spaniens landskamp i aften mod Schweiz.

Først var det Fermín López der måtte rejse hjem til Barcelona med en muskelskade og dernæst måtte Lewandowski lade sig udskifte med muskelsmerter i Polens kamp mod Skotland.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu er det Dani Olmo der har problemer. Han var ikke i stand til at træne med i går og dermed er han mere end tvivlsom til Spaniens landskamp mod Schwiez i aften.

Det var i en udmelding fra landsholdslejren i går, at man fortalte om Barca-spillerens problemer. 'Som man kan se, træner Dani Olmo ikke med. Han fik et spark forleden og vi ved ikke hvordan han har det søndag' lød det.

I Barcelona sidder man nu og krydser fingre for, at der ikke er tale om nogen alvorlig skade til Olmo. Det bliver spændende at se, om han er i stand til at spille i aften, eller om han sidder over.

Det vil være et kæmpe handicap for Hansi Flick at skulle undvære Dani Olmo og derfor håber alle, at midtbanespilleren hurtigt er klar til at spille igen.

olmo15F

// Dani Olmo
.:FORSIDE:.