Pau Victor: 'Jeg vil altid huske denne dag'
FCBARCELONA.DK - 31.07.24
Pau Victor leverede en flot indsats mod Manchester City, hvor han blev kåret til kampens bedste spiller. Efter kampen glædede den unge angriber sig over, hvordan det var gået i hans første kamp under Hansi Flick.
'Jeg er meget glad. Det er en dag jeg vil huske resten af mit liv. Jeg håber at kunne fortsætte på denne måde og hjælpe holdet med hvad der er brug for. Jeg er meget motiveret og og ønsker at vise, at jeg kan være med her. Jeg håber at kunne blive her og score mange mål' indledte han.
Artiklen fortsætter under billedet
Det var tydeligt, at den gode kamp betød meget for ham. 'Jeg bad mine holdkammerater om at skrive autografer på bolden. Jeg sender også tanker til min familie, min kæreste og mine venner, der har holdt sig vågne til langt ud på natten' fortsatte han.
Det er endnu uvist om Pau Victor bliver en del af førsteholdet eller lejes ud. 'Jeg tror på mig selv, men det er beslutninger der ikke afhænger af mig selv. Jeg tror jeg kan blive her og Barca er det bedste sted hvor jeg kan udvikle mig. Lige nu tager jeg en dag af gangen og kigger ikke længere frem end næste træning. Jeg arbejder for at blive her' sagde han videre.
Til sidst så han frem til kampen mod Real Madrid natten til søndag. 'El Clásico er endnu en kamp, hvor jeg ønsker at vise, hvad jeg kan' afsluttede han.
// Pau Victor