fbpx

Politiet garanterer for sikkerheden ved El Clásico

FCBARCELONA.DK - 16.12.19

© Getty Images
// El Clásico

Når El Clásico spilles på onsdag på Camp Nou, vil der op til kampen blive holdt en stor demonstration af catalanske selvstændighedstilhængere, men det lokale catalanske politi garanterer for tilskuernes sikkerhed og adgang til stadion.

De varslede demonstrationer udenfor Camp Nou i timerne op til El Clásico har skabt spekulationer om, at endnu en aflysning kunne være på vej. Det ser dog ikke ud til ske, især ikke efter at det catalanske politi, Mossos d'Esquadra, har være ude med garanti for sikkerheden.

'Mossos d'Esquadra garanterer som altid at kampen kan gennemføres og at tilhængerne får adgang till stadion. Vi står inde for sikkerheden både udenfor og indefor' kom det fra politichefen Miquel Buch i en udtalelse i weekenden.

Med den garanti bliver det mere end svært for La Liga organisationen og fodboldforbundet RFEF at skride til endnu en aflysning. Begge organisationer har bekræftet at de holder nøje øje med udviklingen i den catalanske hovedstad, der stadig er præget af den politiske uro i landet.

.:FORSIDE:.