fbpx

Setién: 'Der kan stadig ske rigtig meget'

FCBARCELONA.DK - 02.03.20

© Getty Images
// El Clásico // Real Madrid // Setien

Quique Setién ærgrede sig over 2-0 nederlaget, da han mødte pressen efter kampen mod Real Madrid. Han understregede dog, at selvom førstepladsen er mistet, er intet afgjort endnu.

'Vi spillede en god første halvleg, mens Madrid gjorde det bedre i anden. Vi havde kampen ret meget under kontrol, men så begyndte vi at være upræcise og miste bolde. De pressede os intenst højt på banen og det betød at vi blev usikre og fik det svært' indledte han om kampens forløb.

'Vi spillede bedst i første halvleg og så ganske gode ud. Vi fik skabte to eller tre gode chancer, men bolden ville ikke ind. Det er frustrerende at skabe chancer og ikke score. Vi kan kun ønske vores modstander tillykke' sagde han videre.

'Det er normalt at man begår fejl, specielt når modstanderen presser så hårdt som de gjorde. Vi havde aftalt at spille bolden hurtigt frem for at undgå deres pres, men det er ikke nemt mod sådanne spillere' fortsatte  Barca-træneren.

Han blev spurgt, hvorfor Barca har det så svært i mange kampe. 'Det er måske noget der kendetegner dette hold. Det er ikke nemt at angribe og forsvar på samme tid. Vi havde ofte bolden under kontrol, men i sidste ende afhænger meget af hvor skarp du er' var svaret.

Messi havde det svært og det blev Setién bedt om at kommentere. 'Vi har også andre spillere, men det er rigtigt at Messi er utrolig vigtig. Vi skal ikke lade os besætte af, at det kun skal være en enkelt spiller der scorer målene. Der var også andre spillere der kom til chancer' sagde han.

Barca-træneren blev spurgt, hvor Arturo Vidal startede inde i stedet  for Braithwaite. 'Man skal forstå, at Arturo bidrager med en masse når det gælder om at kontrollere kampen. Han giver mere sikkerhed i højre zone. Braithwaite er en meget mere offensiv spiller, der var en trussel fra start, men han har brug for plads for at udnytte det. Vi vurderede det var vigtigere at have kontrol i starten' svarede han.

'Vi har tabt  en kamp som vi ikke havde troet vi ville tabe, men ingen vinder alle kampe. Der er positive ting vi kan tage med og holdets dynamik er god. Vi gjorde mange ting godt, men det fik ikke betydning' forrsatte han.

Trods nederlaget har Setién ikke  opgivet at vinde mesterskabet. 'Kampen i dag har ikke nogen afgørende betydning. Der kan stadig ske rigtig meget. Madrid er  bedst indbyrdes, men der mangler mange point at  spille om. Det er et hårdt nederlag, men vi er i stand til, at komme over det' afsluttede han.

.:FORSIDE:.