fbpx

Ter Stegen bliver ny kaptajn på førsteholdet

Peter Vyff - 01.08.24

 


Sergi Roberto forventes ikke at forny sin kontrakt med Barca, og førsteholdet står dermed uden en førsteanfører. Alt tyder dog på, at Marc-André ter Stegen bliver udnævnt som ny kaptajn, da målmanden står næst i rækken.

Den nuværende anførergruppe består af Marc-André ter Stegen, Ronald Araújo og Frenkie de Jong. Alle spillere forventes ifølge avisen Sport at træde et skridt op i rækken, hvilket betyder, at tyskeren fremover kommer til at bære anførerbåndet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det efterlader en ledig plads som fjerde-kaptajn, og her er der fortsat tvivl om, hvorvidt det bliver veteranangriberen Robert Lewandowski, den erfarne midtbanespiller Ilkay Gündogan eller den nye superstjerne Pedri. Gündogan menes dog at være den mest oplagte kandidat, da han tidligere har båret armbåndet for Manchester City, og har et godt samarbejde med Hansi Flick.

Pedri er dog også et oplagt bud, da han har været i klubben længst af de tre kandidater, og han betragtes som en hjørnesten i det nye Barca-projekt. Mange peger samtidig også på Lewandowski, da han er en af lederne på holdet, og ligesom Gündogan, har han også tidligere arbejdet sammen med Flick.

terstegen1F

// Ter Stegen
.:FORSIDE:.