fbpx

Ter Stegen: 'Skal vise vi er verdens bedste hold'

Anders Lang Jensen - 12.08.23

// Ter Stegen

Marc-André ter Stegen går ind i sin tiende sæson i Barca, og den tyske stjernemålmand er også ny viceanfører i klubben. Sammen med holdet har han store forventninger til den nye sæson, hvor alle titler skal jagtes intenst.

Det er klubbens hjemmeside, der har mødt Ter Stegen til en snak. Her er hvad der blev talt om:

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Målsætningen for den nye sæson:
’Det bedste vil være at vinde alle titler. Fansene var naturligvis glade for, at vi vandt to trofæer sidste år, men vi er her alle for at vise, at vi det bedste hold i verden. Vi var ikke tæt på at vinde Champions League de sidste to sæsoner, men nu er det et reelt mål for os’.

Den nye rolle som viceanfører:
’Jeg er utroligt glad for at være en del af anførergruppen, og det er en ære at bære anførerbindet. Jeg har allerede båret det et par gange i sæsonopstarten. Mit job er at hjælpe de yngre spillere og holdet, med alt jeg kan og være et godt eksempel for alle i Barca'.

Sidste sæsons 26 clean sheets:
’Vi har ikke engang været tæt på at nå den bedrift før, men jeg håber, at vi kan levere noget lignende i de kommende sæsoner. Målet er altid det samme – ikke at lukke nogen mål ind og vinde kampe. Jeg vil altid hellere vinde 1-0 end 5-4’.

10 sæsoner som Barca-spiller:
’Der har været op- og nedture, hvilket er normalt for en fodboldspiller, og det var selvfølgelig hårdest i starten – specielt på grund af sproget. Men det var godt at komme ud af min comfort zone, for det udviklede mig som person og fodboldspiller. Nu har jeg været her længe og kender klubben rigtig godt’.

Besked til tilhængerne før den nye sæson:
’Vi har brug for tilhængernes støtte, og ikke bare når vi er ude at spille kampe. Når vi spiller hjemme, er publikum bag os, og det bliver så vigtigt at spille foran et fuldt Montjuïc, når vi kæmper for at opnå vores mål. Jeg er sikker på, at både vi og vores fans vil nyde at komme til kampene der'.

terstegen3

 

.:FORSIDE:.