fbpx
Annonce

Ter Stegen kan genvinde Zamora-trofæet denne sæson

FCBARCELONA.DK - 02.04.24

 


Barca har lukket langt flere mål ind i La Liga denne sæson i forhold til sidste sæson. Alligevel stårt Marc-André ter Stegen med gode muligheder for, at vinde det eftertragtede Zamora-trofæ for andet år i træk.

Zamora-trofæet uddeles til den målmand der lukker færrest mål ind i ligaen og i den sammenhæng ville Barcas keeper ikke komme i betragtning denne sæson, når man på det antal mål der er er lukket ind. 34 mål er der scoret mod Barca i 30 kampe, svarende til et snit på 1,13 pr. kamp.

De specifikke regler for Zamora-trofæet gør dog, at Ter Stegen står med gode muligheder. For at kunne vinde trofæet, skal man som minimum have spillet 28 kampe af de 38 mulige. Det er gennemsnittet i de spillede kampe, der tæller med i Zamora.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ter Stegen er indtil nu noteret for 20 kampe og der resterer otte runder af ligaen. Dermed kan han lige akkurat nå de nødvendige 28 kampe, hvis han vogter buret resten af sæsonen.

Tyskeren har lukket 17 mål ind i de 20 kampe, hvilket giver et gennemsnit på 0,85 pr. kamp. Det er bedre end Bilbaos Unai Simon med 0,90 og Real Sociedads Alex Remiro med præcist ét mål i snit. Simon og Remiro har dog allerede rundet de 28 kampe og er derfor kvalificeret til Zamora-konkurrencen, hvilket Ter Stegen først bliver, når han runder sin 28. kamp.

Det er nok kun en skade der kan holde Ter Stegen fra at nå 28 kampe, da Xavi næppe har planer om at spare den tyske førstekeeper i slutfasen af sæsonen. Her skal Ter Stegen forsøge at holde sit gennemsnit nede og lykkes det, står han godt i konkurrencen.

Real Madrids Lunin har et flot gennemsnit på 0,61, men da han kun har spillet 18 kampe indtil nu, kan han ikke nå de nødvendige 28 kampe.

Det er værd at bemærke, at Ter Stegen har holdt buret rent i de seneste fem ligakampe mod Getafe, Bilbao, Mallorca, Atlético Madrid og Las Palmas. Den styrkede defensiv kan blive nøglen til at genvinde Zamora-trofæet.

terstegen32F

// Ter Stegen
.:FORSIDE:.