fbpx

Video: Messi måtte træne for sig selv

FCBARCELONA.DK - 07.09.20

// Lionel Messi // Træning


Leo Messi trak i træningstøjet i dag for første gang denne sæson, men han måtte undvære sine holdkammerater og trænede for sig selv, hvilket skyldes reglementet omkring håndteringen af coronavirus.

Messi er i gang igen efter al polemikken omkring hans ønske om at forlade Barca. Han mødte i eftermiddags op på træningsanlægget efter at være testet for corona tidligere derhjemme, en test der viste sig negativ.

Reglerne omkring coronavirus siger dog, at en spiller skal træne for sig selv nogle dage og derefter kunne fremvise endnu en negativ coronatest, inden han må træne med holdkammeraterne. Det bliver derfor først lidt senere på ugen, at Messi for alvor kan træne med.

I morgen byder Ronald Koeman på to træningssamlinger, både formiddag og eftermiddag. Her forventes også Messi at være til stede, men altså med en individuel træning, akkurat som man har set det med Coutinho de seneste par dage.

Se en video fra Messis træning her.

.:FORSIDE:.