fbpx

Xavi bekræfter: 'Jeg mødtes med Eric Abidal'

FCBARCELONA.DK - 11.01.20

© Getty Images
// Xavi

Lørdag aften spillede Al Sadd med Xavi i spidsen semifinale i Qatar Cup, som de vandt med 4-1. Efter opgøret blev catalaneren bombarderet med spørgsmål i Barca og her indrømmede han at have mødtes med Eric Abidal fredag.

'Det er ingen hemmlighed, at det er min store drøm at træne Barca. Det har jeg sagt mange gange i mange interviews. Jeg elsker Barca fra bunden af mit hjerte, men lige nu er jeg kun fokuseret på Al Sadd. Der venter os en meget vigtig finale' startede Xavi på pressemødet efter sejren i semifinalen.

'Jeg kan ikke udtale mig om hvad der sker i Barcelona, for jeg har en stor respekt for klubben og for Ernesto Valverde. Det er korrekt, at jeg har mødtes med Eric Abidal, men det er fordi, at han er min gode ven. Jeg har mødt ham mange gang' udtalte catalaneren.

'Det er korrekt, at de var her for at tale med mig og vi diskuterede mange ting. De var også her for at se til Ousmane Dembélé. Beklager, men jeg kan ikke sige mere' sagde han til slut.

Dermed bekræftede Xavi altså historierne om, at han skulle have holdt møde med Barca og sportsdirektør Eric Abidal fredag. Den seneste melding fra avisen Mundo Deportivo går på, at Xavi allerede senere i aften skal mødes med Abidal igen. Her vil catalaneren muligvis være klar med et svar på klubbens tilbud om trænerjobbet på Camp Nou.

.:FORSIDE:.