fbpx

Sergi Roberto: 'Vi håber at Real Madrid smider point'

FCBARCELONA.DK - 31.03.24

 


Sergi Roberto spillede lørdag en flot kamp på den catalanske midtbane, da Barca slog Las Palmas med 1-0. Efter opgøret var det en tilfreds kaptajn, der talte med pressen, og som bad om et snarligt pointtab til Real Madrid.

Læs Sergi Robertos udtalelser herunder:

Kampen:
'Vi havde allerede en meget svær kamp på udebane mod Las Palmas og derfor blev kampen i dag selvfølgelig også vanskelig. De er et hold, der spiller meget godt med bolden og har en god offensiv linje. Vi skabte chancer, men vi var slet ikke effektive nok. Målet var at vinde, så vi er glade for sejren'.

Gündogan:
'At spille sammen med Gündogan er en fornøjelse, fordi han er en fantastisk spiller, og vi forstår hinanden rigtig godt'.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Resultatet:
'Vi har holdt nullet i flere kampe nu, og det var noget af det, som vi skulle forbedre. Nu gælder det bare om at score på vores mange chancer, så vi formår at lukke kampene'.

Hyldest fra tilhængerne:
'Det er specielt at blive hyldet. Jeg har været her hele mit liv, det er mit livs klub, og at modtage kærlighed fra folk er noget, som jeg sætter pris på. Vi savner at spille på Camp Nou, men det er dejligt, at de stadig støtter os her'.

Mesterskabet:
'Det ser stadigvæk vanskeligt ud, men det eneste vi skal fokusere på er at vinde som i dag og så håbe på, at Real Madrid snart smider point. De har en svær kamp mod Athletic Bilbao, hvor alt kan ske. Jeg tror, at med fem points forskel er det stadsigvæk muligt for os at vinde titlen. Vi skal lægge pres på dem i hver runde'.

// Sergi Roberto // La Liga
.:FORSIDE:.