fbpx

Ter Stegen: 'Det burde ikke være sket'

FCBARCELONA.DK - 20.09.24

// Ter Stegen // Monaco

Marc-André ter Stegen kom til at spille en uheldig hovedrolle, da Barca i går indledte Champions League med et nederlag mod Monaco. Efter kampen ærgrede han sig over den aktion, der førte til udvisningen af Eric García.

'Vi forstod ikke hinanden godt i den situation og jeg har det skidt på Erics vegne, for det fik konsekvenser for ham og vi måtte spille 80 minutter med en mand mindre. Der skete noget, som ikke burde være sket, men sådan er fodbold. Nederlaget gør ondt, for vi viste ansigt med 10 mand på banen og forsøgte at få et point' indledte han til Movistars mikrofon.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Der andet mål kom på et tidspunkt, hvor det ikke var særlig fortjent. Efter kampen har vi en skidt fornemmelse over, at vi ikke fik et eneste point' fortsatte tyskeren.

'Vi vidste at de ville presse os. Vi ønskede at stå tæt sammen og det fungerede ret godt til et vist punkt, men så scorede de et mål, uden at have ret meget spil' forklarede han om kampens forløb.

'Du skal altid vinde i Champions League. Det er vores mål. Vi vil forsøge at vinde vores næste kamp på hjemmebane, men først retter vi fokus på Villarreal' afsluttede Ter Stegen.

terstegen3F

.:FORSIDE:.