fbpx

Ter Stegen: 'Vi skal nok forbedre os til på lørdag'

FCBARCELONA.DK - 13.08.24

 


Det var en tydeligt skuffet Ter Stegen der mødte pressen efter 0-3 ydmygelsen mod Monaco i Trofeu Joan Gamper. Han forsikrede om, at holdet nok skal forbedre sig og spille bedre pa lørdag mod Valencia.

'Vi skal have analyseret kampen, for der er ting der skal forbedres og det kommer vi helt sikkert til at gøre. Vi fik ikke det resultat vi ønskede. Vi har nogle dage til at analysere kampen og jeg er sikker på, at vi gør det bedre pa lørdag' indledte Barca-anføreren.

Artiklen fortsætter under annoncen


Detaljer afgør kampe, uanset om det er en venskabskamp, i ligaen eller i Champions League. Dette er en vigtig advarsel og vi ønsker at gøre det bedre om nogle dage' fortsatte han.

'Vi håber, at det var et enkeltstående tilfælde, for der var tidspunkter, hvor vi ikke var skarpe nok og leverede hvad en kamp mod et godt hold kræver' sagde tyskeren videre.

Til sidst blev han spurgt til sin tale som anfører, inden at kampen gik i gang. 'Det er meget specielt at være anfører og tale til folk på stadion. Jeg ønskede at finde de rigtige ord. Det ved jeg ikke de var, men budskabet var det rigtige, at man skal støtte os hele sæsonen, for der venter os gode ting forude' afsluttede Ter Stegen.

// Ter Stegen // Gamper // Monaco
.:FORSIDE:.