fbpx

Spillerne kan nyde to sjældne fridage i træk

FCBARCELONA.DK - 03.10.24

Barca har næsten afsluttet et hektisk kampprogram med to kampe om ugen, og da næste kamp først er på søndag, har Hansi Flick valgt at give dem et par fridage, inden at udekampen mod Alavés skal forberedes.

Barca kom på tavlen i Champions League med 5-0 over Young Boys og tre vigtige point i regnskabet. Med seks kampe på kun to en halv uge, er benene ved at være godt trætte hos hovedparten af spillerne.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Tirsdag spillede Barca mod Young Boys og da næste opgave først er på søndag, har Flick fundet det bedst, at give spillere fri. De skulle ikke møde ind til træning i går, og heller ikke i dag bliver der trænet i Ciutat Esportiva, med mindre nogle spillere møder frivilligt ind og træner fysisk i træningslokalet.

Efter næste weekends kampe venter der endnu en landskampspause, hvor Barca som altid er rigt repræsenteret. Det betyder at en lang række spillere skal i aktion for deres respektive lande, hvilket igen argumenterer for, at Flick lader dem slappe lidt af nu.

Fredag møder de så ind til træning igen og her rettes fokus på Deportivo Alavés i ligaens 9. runde, et opgør der spilles søndag eftermiddag kll. 16.15.

flick14F

.:FORSIDE:.