fbpx

Iñigio Martínez: 'Flick har givet mig selvtillid'

Markus Johannessen - 02.10.24

© Imago
// Iñigo Martínez // Young Boys

Iñigio Martínez viser både lederskab i defensiven og drivkraft i offensiven. I storsejren mod Young Boys kom han på måltavlen og leverede desuden en assist. Ifølge Martínez selv, kommer den nye gejst fra træner Hansi Flick. 

Blandt de spillere, der har oplevet en markant fremgang under den tyske træner, er Iñigo Martínez en af de mest fremtrædende. Han har spillet næsten alle kampe denne sæson, undtagen det ene nederlag mod Osasuna, og han har taget rollen som en af forsvarscheferne.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I en alder af 33 år er den centrale forsvarer en solid spiller, især i dueller, hovedspil og med sine lange afleveringer. Disse evner værdsætter Flick meget, da han ønsker, at Barca bliver et hold, der kan spille mere direkte og vertikalt. 

Midt i denne positive udvikling scorede Iñigo sit første mål for Barca i tirsdagens Champions League-opgør mod Young Boys. Et kraftfuldt hovedsstødsmål via et perfekt indlæg fra Pedri. Ikke længe efter kvitterede han også med en assist, som blev oplægget til Lewandowskis anden scoring. 

Efter kampen talte baskeren fra Ondarroa med medierne og fortalte, hvordan den tyske cheftræner har vækket sulten og motivationen hos ham. 'Flick har fulgt mig meget tæt under hele pre-sæsonen. Han gav mig enormt meget selvtillid ved at blive ved med at overbevise mig om, at jeg skulle blive i Barca og at han havde brug for mig. Når du får den slags tillid fra træneren, er du i stand til at bidrage og give 200% af dig selv. Den slags vil altid vise sig på banen og jeg føler mig virkelig godt tilpas og energisk' udtalte Iñigo Martínez, før han kommenterede på de rygproblemer, som tvang ham til at blive skiftet ud. 

'Det er bare en mild overbelastning, ingen skade. Jeg er klar til næste kamp' beroligede den garvede centerback, der selvfølgelig heller ikke slap for at sætte ord på, hvordan det føltes at score sit første mål for catalanerne. 

'Jeg har længe drømt om at score for Barcelona. Jeg har måttet vente et stykke tid på dette moment, og jeg er glad for mit første mål i Champions League, selvom jeg altid siger, at en forsvarsspillers primære opgave er at forsvare – men hvis man kan bidrage offensivt, er det endnu bedre' afsluttede Iñigo Martínez.

Se kampens højdepunkter her:

.:FORSIDE:.