fbpx

Flick har fokus på to områder der skal forbedres

Peter Vyff - 08.08.24

 


Barca har fået en god start på sæsonen med sejre over Manchester City og Real Madrid. Men selvom spillet har været godt, er der alligevel plads til forbedringer, og Hansi Flick har angiveligt fokus på to områder.

Efter Barcas to første kampe i USA, hvor man først besejrede Manchester City efter straffesparkskonkurrence, og dernæst slog Real Madrid 2-1, er forventninger steget forud for den nye sæson. Catalanerne har vist godt spil i begge ender af banen, og der har været masser af positive takter for Hansi Flick og resten af trænerstaben.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Cheftræneren har dog ifølge avisen Mundo Deportivo fokus på to ting, der skal forbedres, inden man tager hul på La Liga med udekampoen mod Valencia. Flick er samtidig også ivrig efter at undgå følelsen af selvtilfredshed, selvom det er blevet til flotte sejre over to svære modstandere.

Tyskeren har først og fremmest udtrykt sin utilfredshed med, at Barca har en tendens til at stå for dybt i forsvaret, og ofte befinde sig på grænsen af eget felt. Det samme gjorde sig ofte gældende under Xavi, hvor holdet efter at have taget føringen, stod alt for defensivt istedet for at forsvare højere oppe på banen.

Flick har derudover også fokus på at forbedre holdets bolddistribution, da spillerne ofte har stået for statisk på banen. Og selvom han meldes tilfreds med hastigheden i afleveringerne og boldens destination, ønsker han boldcirkulationen forbedret, hvilket skal sikre hurtigere og mere flydende angrebsspil.

Cheftræneren havde fokus på samme afleveringsmønster i sin tid hos Bayern München, og han har angiveligt bedt Thiago om at hjælpe med implementeringen af det nye system. Forbedringerne i pasningsspillet skal også hjælpe til med at reducere modstandernes omstillinger, hvor man alt for ofte er havnet farlige situationer.

flick5F

// Hansi Flick
.:FORSIDE:.