fbpx

Knust Pedri udgik med knæskade i EM-sejr

Anders Lang Jensen - 06.07.24

// Pedri

EM-kvartfinalen mellem Spanien og Tyskland var få minutter gammel, da Real Madrid-spilleren Toni Kroos fuldstændig smadrede ind i Barcas Pedri, da han drev bolden frem. Det betød, at Pedri udgik med en knæskade.

Efter længere tid fyldt med skader har Pedri fundet en rigtig god form det igangværende EM for Spanien. Han har været fast mand på den offensive midtbane, men det ligner, at han har spillet sine sidste minutter for Spanien ved EM.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge flere spanske medier har Pedri forstrukket sit knæ, og det kan koste en pause på op til en måned. Det vil gå ud over Pedris muligheder for at tage del i sommerens pre-season under Hansi Flick.

Efter den voldsomme tackling fra Toni Kroos forsøgte Pedri kortvarigt at spille videre, men efter otte minutter udgik Pedri, der var tydeligt berørt af situationen.

Nu venter man spændt på en mere præcis diagnose på Pedris skade, men meget tyder altså på, at EM er slut for hans vedkommende.

Dramaet fortsatte dog, men Spanien vandt efter forlænget spilletid. Barcas Lamine Yamal lagde op til Dani Olmos føringsmål, men en sen udligning af Florian Wirtz bragte kampen på 1-1. Et mål af Mikel Merino i forlænget spilletid gav dog Spanien pladsen i EM-semifinalen med en 2-1-sejr.

pedri51

 

.:FORSIDE:.