FCBARCELONA.DK - 08.11.20
Ousmane Dembélé spillede en god kamp i går mod Betis, hvor han med en flot aktion scorede kampens første mål midt i første halvleg. Det er over et år siden man sidst så den franske angriber score i ligaen.
Efter at have siddet ude det meste af sidste sæson efter en låroperation, er Ousmane Dembélé måske endelig ved at finde tilbage til sit topniveau. I hvert fald gjorde han en udemærket figur i kampen mod Betis.
Der var spillet 22 minutter af opgøret, da han modtog bolden i feltet, lavede en skudfinte og trak den anden vej, for derefter at banke bolden i nettet bag en chanceløs Claudio Bravo. Den scoring bragte Barca på 1-0.
Dembélé fortsatte de gode takter med hurtigt og udfordrende spil, indtil han blev skiftet ud midt i anden halvleg.
Man skal tilbage til den 6. oktober 2019 for at finde Dembélés seneste scoring i La Liga. Den kom i et opgør mod Sevilla. I denne sæson har franskmanden også scoret to gange i Champions League, så formen er tillsyneladende ved at indfinde sig.