fbpx

Avis: Fiorentina sænker prisen på Amrabat markant

Simon Arun Vrábel - 18.07.23

// Sofyan Amrabat

Det er ikke mange dage siden, at man kunne læse, at Barca-emnet Sofyan Amrabat angiveligt havde bedt Fiorentina om at sænke prisen på ham, så et salg blev muligt, og nu har italienerne angiveligt reageret.

Det virker kun at være et spørgsmål om tid, førend Sofyan Amrabat er fortid i den italienske traditionsklub Fiorentina, og det helt store spørgsmål set med Barca-briller bliver, om han ender med at vinde kampen foran Oriol Romeu, som ellers meldes snublende tæt på en aftale med Barca.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er ikke længe siden, at diverse catalanske medier kunne fortælle, at Sofyan Amrabat havde bedt Fiorentina om at sænke prisen fra de 30 millioner euro som man ønskede for den defensive midtbanespiller. Ifølge Amrabat var den høje pris årsagen til, at hverken Bayern München, Manchester United eller Barca havde gjort alvor af deres interesse, og nu har italieneren angiveligt lyttet til Amrabat.

Det er avisen Mundo Deportivo som fortæller, at man i Fiorentina har indset, at det er tid til at sige farvel til den 26-årige marokkaner, og derfor har man sænket prisen med hele 10 mio. euro til 20 mio euro. Man må antage, at et prisfald på sådan en størrelse må øge interessen, men det helt store spørgsmål er, om tiden er løbet fra Amrabat i forhold til et skifte til Barca.

Samtlige catalanske medier fortæller nemlig, at Barca og Girona er snublende tæt på at indgå en aftale om Oriol Romeu, men den defensive midtbanespiller fylder 32 år til september imens Amrabat fylder 27 til august, og det er med sikkerhed noget, som Xavi også har øjne for. Omvendt forlyder det, at Girona ønsker godt 5 millioner euro for Romeu, imens Amrabat altså ventes at koster 20 millioner euro.



.:FORSIDE:.