fbpx

Avis: Lyon ville slippe Depay for 8 millioner euro!

Jacob Møller Nielsen - 09.10.20

© Getty Images
// Depay

Hollandske Memphis Depay var efter spillerens eget udsagn meget tæt på et skifte til Barca. Et skifte som Lyon angiveligt var så opsatte på, at de accepterede en meget lavere pris for angriberen end først antaget.

Den catalanske avis El Mundo Deportivo skriver i dag, at Lyon angiveligt var villig til at slippe den hollandske stjerneangriber Memphis Depay til Barcelona for sølle 8 millioner euro plus variabler, da transfermarkedets deadline var ved at blive nået. Selvom Barca gerne ville have hollænderen til røverkøbspris, så havde klubben ifølge avisen dog ikke mulighed for at hente angriberen af andre grunde.

La Ligas regel om, at alle klubber skal have et lønbudget, som ikke overstiger indtjeningen, satte en stopper for skiftet, da Depays løn ville få Barcas lønbudget til at overstige grænsen. Barca var derfor nødt til at sælge spillere, før de kunne få Depay til nedsat pris. Men da Dembélé ikke fuldførte sit skifte til Manchester United kunne en handel ikke blive en realitet.

Historien bakkes op af Lyon-præsidenten Jean Michel Aulas, da han i går udtalte sig til OLTV, hvor han var skuffet over det fejlslagne salg: 'Vi forsøgte at forlænge Depays kontrakt med et år. Vi lavede nogle meget store tilbud til ham, men han sagde nej. Økonomisk set er det ikke en god situation for os, fordi han nu vil nå enden på sin kontrakt.'

Dermed var det altså meget tæt på, at Barca kunne få den hollandske stjerneangriber til meget nedsat pris, men La Liga-regler tillod det angiveligt ikke. Både Aulas og Depay har dog efterfølgende været ude og kommentere på, at en handel kan komme til at ske i den nære fremtid. Derfor synes det at være klart, at hollandske Memphis Depay kan kalde sig Barca-spiller til januar, hvis lønbudgettet er blevet justeret til den tid.

.:FORSIDE:.