fbpx

Barca har godkendt Collados skifte til Las Palmas

Peter Vyff - 12.07.23

// Alex Collado

Barca har haft særdeles svært ved at få afsat deres uønskede spillere hidtil i transfervindue. Álex Collado nærmer sig dog angiveligt et skifte til Las Palmas, og klubben meldes klar at lade ham rejse på fri transfer.

Det tidligere La Masia-talent har ingen fremtid på Xavis mandskab, og ledelsen har derfor forsøgt at finde en køber til midtbanespilleren. Barca har dog også her måtte sande, at interessen langt fra har været som forventet, men ifølge journalisten Javi Miguel fra avisen AS, er der nu håb forude.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 24-årige Collado skulle eftersigende nærme sig et skifte til oprykkerne fra Las Palmas, der ledes af García Pimienta, som tidligere har arbejdet som ungdomstræner for Barca. Cheftræneren har derfor et indgående kendskab til catalaneren og hans kvaliteter på banen.

Las Palmas har dog ikke i sinde at betale for Collado, hvilket Barca skulle have accepteret, og midtbanespilleren ser derfor ud til at tilslutte sig oprykkerne på en fri transfer. Det er dog stadig en fin handel set fra ledelsens synspunkt, da der spares 4 mio. euro om året i løn, samt får catalanerne angiveligt også en større procentdel af et fremtidigt salg.



.:FORSIDE:.